Animana 3.11 indeholder flere nye funktioner og forbedringer med henblik på at øge Animana’s overordnede anvendelighed, herunder en ny autofuldføringsfunktion, der gør det lettere at lokalisere og tildele brugere i dagbogen og opgaverne og mulighed for at sende længere SMS beskeder. I denne udgave har vi også gjort det nemmere at se betalingsbeskrivelser i klientfilen og betalingsfanerne, introduceret automatisk filtrering for at gøre debitorer og ikke-fakturerede sider direkte synlige fra den aktuelle placering og tilføjet en ny mulighed for at eksportere revisionsloggen som en .csv-fil.

Vi anbefaler kraftigt, at du læser disse udgivelsesnoter omhyggeligt for at holde dig opdateret med de foretagne ændringer. Yderligere oplysninger finder du i de forskellige informationsartikler, der er knyttet til hele dette dokument, eller du kan kontakte dit lokale supportteam på idexx-animana-support-nordics@idexx.com.

 

Autofuldførelse af felter i dagbog og opgaver

For at hjælpe med at reducere den tid, du bruger til at rulle gennem lister på udkig efter dine kolleger, er vi begyndt at introducere autofuldførelse af felter i flere områder af Animana. I version 3.11 vil dette berøre dagbog og opgaver.

Når du tildeler en opgave eller opretter en aftale, skal du blot begynde at skrive i feltet “tildele til”, så vil en liste med navneforslag vises under feltet, som i skærmbilledet herunder.

Vi vil løbende tilføje flere autofuldførelsesfelter til forskellige områder af Animana i fremtidige udgivelser.

Længere SMS beskeder

I vore dage er SMS beskeder en effektiv kommunikationsform. Vi forstår til fulde behovet for at kunne sende nyttige og klare meddelelser til dine kunder. Derfor har vi inkluderet muligheden for at kunne oprette og sende længere SMS beskeder i Animana 3.11.

Du kan nu sende beskeder på op til 1377 tegn (svarende til 9 SMS’er) ad gangen i en enkelt lang tekstbesked. Et tegnantal vises under tekstindtastningsboksen for at hjælpe dig med at bedømme, hvor mange SMS’er, der er inkluderet i en given besked, og du kan også gå til siden Ekstra> Marketing> Oversigt Over Sendte SMSer for en oversigt over sendte SMS beskeder og en samlet optælling af SMS’er opkrævet pr. besked.

Vær opmærksom på, at ovennævnte grænse for antal tegn du kan anvende gælder for de fleste tegn, der anvendes i daglig brug, men at anvendelse at visse specialtegn kan reducere det maksimale antal tegn, der kan anvendes til 70. For mere information om denne funktion og detaljer omkring fakturering, se vores informationsartikel om afsendelse af SMS meddelelser.

Brugerkoder til forbedret sporing af betalinger

I Animana 3.11 er det blevet langt nemmere at se hvilke brugere, der har taget imod hvilke betalinger, samt at se betalingsbeskrivelserne.

For at hjælpe dig med at få et bedre overblik over din kliniks betalinger, har vi tilføjet brugernavne og brugerkoder til flere områder af Animana, der omhandler sporing af betalinger, som f.eks. i Kundehistorik, Daglig Oversigt og Kasse/Bank menuerne.

For hver betaling, der behandles af en bestemt bruger, vises den brugers kode ved siden af ​​betalingen som i skærmbilledet nedenfor. Bemærk, at du skal tildele brugerkoder under Indstillinger> Generelle indstillinger> Brugeradministration for at disse koder skal vises.

For at give mere nøjagtighed og synlighed har vi tilføjet en unik betalingskode til hver betaling i 2017, og alle nye betalinger vil fremover automatisk få en unik betalingskode tildelt.

Du kan finde flere oplysninger i vores informationsartikel om betalinger.

En anden forbedring vi har tilføjet i version 3.11 for at give dig et bedre overblik over dine betalinger, er at vise betalingsbeskrivelserne flere steder i Animana. Når du tilføjer beskrivelser til betalinger, vises betalingsbeskrivelsen nu i klientfilen, når afkrydsningsfeltet ‘betaling’ er markeret, samt i betalingsfanen på fakturaen som i skærmbilledet nedenfor.

Har du brug for en kort genopfriskning i at modtage og administrere betalinger? Se vores informationsartikler om hvordan man behandler betalinger, mens man opretter en faktura og hvordan man behandler betalinger på eksisterende fakturaer.

Bedre organisation og opfølgning af opgaver

Ligesom ved betalinger er brugerkoder nu blevet tilføjet til opgaver i version 3.11. Fremover vil såvel personlige som generelle opgaver indeholde brugerkoden fra den bruger, der oprettede opgaven samt dato og klokkeslæt for oprettelsen som vist i skærmbilledet herunder.

Opgaver kan fremadrettet sorteres på flere nye måder, herunder efter felterne ‘type’, ‘dato og’ oprettet af ‘.

Bemærk: I en patch-udgivelse kort efter 3.11 tilføjer vi en ny kolonne, ”Oprettet den”, samt filtreringsmulighed, så du også kan filtrere på kolonner. Hold øje med denne lille ekstrafeature, der kommer snart.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du opretter og administrerer opgaver, kan du se vores informationsartikel.

Aktuel placering som standard for hurtigere indlæsning af siderne Debitorer og Ikke-fakturerede

Når du ser siderne Debitorer eller Ikke-fakturerede, filtreres de automatisk efter den aktuelle placering du er logget på, i stedet for at indlæse alle poster fra alle steder på én gang. Dette vil medvirke til at forbedre effektiviteten ved at begrænse mængden af ​​data, der vises på siden på én gang, hvilket giver dig mere kontrol over, hvilke data der først indlæses. Du kan selvfølgelig selv ændre visningen manuelt for at vise andre steder efter behov ved at klikke på feltet “Filtreringssted” på siden Ikke-faktureret eller feltet “Faktura placering” på Debitorer-siden.

Eksportér revisionslog som csv

For admin-brugere: Fremover vil du, når du ser revisionslogfilen, få vist en ekstra mulighed, der tilbyder download af filen i .csv-filmormat.

For yderligere information, se vores informationsartikel om revisionsloggen.

Vi håber du vil få glæde af de nye funktioner og forbedringer, vi har introduceret i Animana 3.11. Hvis du har spørgsmål til nogle af ​​ændringerne i 3.11, kan du altid finde hjælp på Informationer eller kontakte Animana kundesupport.